|
Regnskab
|
Når man som iværksætter taler om regnskab, tænker de fleste på regnskabet til
skattevæsenet, selv om banken og eventuelt andre også skal se regnskabet, og
selv om man selv bruger regnskabet til at få et overordnet overblik over
virksomhedens drift.
Selvangivelsen for erhvervsdrivende
Alle danske skattepligtige får i slutningen marts eller i begyndelsen af april
tilsendt en "Selvangivelse" fra skattevæsenet. Lønmodtagere (og ledige) får en
"almindelig" selvangivelse, mens selvstændige (og visse andre) får en "udvidet"
selvangivelse.
Skal altid indsendes
En vigtig forskel på de to typer selvangivelse er, at man ved den almindelige
selvangivelse kun skal udfylde og indsende den, hvis man har ændringer til de
tal, der er fortrykt fra skattevæsenets side, mens den udvidede selvangivelse
altid skal udfyldes og indsendes.
Fristen for indsendelse af den udvidede selvangivelse er den 1. juli, altså 6
måneder efter skatteårets udløb.
Tast-selv
Selvangivelsen udfyldes online på www.skat.dk. Det kræver en tast-selv-kode eller en digital signatur. Har du en revisor til at hjælpe dig, vil han normalt ordne selvangivelsen for dig.
Regnskabet skal ikke længere vedlægges selvangivelsen
Siden 2006 har man ikke skulle aflevere skatteregnskabet sammen med selvangivelsen. Kun hvis skattevæsenet senere
indkalder regnskabet, skal det afleveres. Men man skal stadig som før lave et
skatteregnskab, blot skal man selv opbevare det, indtil skattevæsenet eventuelt
skal bruge det.
Skatteregnskabet kort
Der findes en lang række detailregler omkring dette regnskab. Disse regler
bevirker, at regnskabet i nogle tilfælde kan være endog særdeles kompliceret,
mens det i andre tilfælde kan være relativt enkelt.
I de simpleste tilfælde består skatteregnskabet af tre ting: - Opgørelse af indtægter og udgifter for kalenderåret (indkomståret), samt
nettoresultatet.
- Opgørelse af aktiver og passiver, dels ved årets start, dels ved årets
slutning. Både virksomhedens og indehaverens private formueforhold bør
medtages.
- Opgørelse af en såkaldt kapitalforklaring, der bl.a. viser, hvilket
privatforbrug den indkomst, der fremgår af regnskabet, giver plads til.
Kapitalforklaringen er ofte den regnskabsteknisk set vanskeligste af de tre
opgørelser. Kapitalforklaringen var tidligere en obligatorisk del af regnskabet,
men er i dag som oftest frivillig.
Hvordan regner man skatten ud?
Den matematiske beregning af personlig skat er i dag så kompliceret, at end ikke
en erfaren revisor kan beregne sin egen skat uden computerhjælp. Detaljerne i
beregningen kan vi derfor ikke hjælpe dig med, men må henvise til andre kilder.
F.eks. findes der et udmærket skatteberegningsprogram på SKAT´s hjemmeside
(www.SKAT.dk).
Men som hovedregel – og lettere forenklet – kan man sige, at skatten af en
indtægt tjent ved selvstændig virksomhed er den samme som skatten af det samme
beløb tjent som lønindtægt. Der er vel at mærke tale om nettoindtægt, d.v.s. at
alle omkostninger ved virksomheden trækkes fra omsætningen, før skatten
beregnes.
Revisorbistand
Da regnskabet som anført kan være kompliceret, vælger de fleste selvstændige
erhvervsdrivende at lade en revisor udarbejde årsregnskabet, også selv om der
ikke fra skattevæsenet eller andre myndigheder er formelt krav herom.
Ikke mindst i opstartåret kan det være en god idé at have revisorhjælp, hvis man
ikke selv fagligt er "på hjemmebane" med regnskabsforhold. Efterfølgende vælger
hovedparten fortsat at lade en revisor ordne regnskabet og andre skatteforhold.
Nogle vælger imidlertid efter et par år at spare pengene til revisor og forsøger
at lave regnskabet selv. Har man lidt forstand på regnskabsforhold, kan dette da
også være en overkommelig opgave.
- SKATs Tast-Selv hjemmeside
- Vejledning fra SKAT
- Samling af skatteregler
|
 |