Forside       |       Om 100svar.dk       |       Kontakt       |        

                           

Regnskabsprogram

Administration

 Administrative lettelser

 Branchekode

 Daglige rutiner

 Forsikringer

 IT-systemer

 Kontorhold

 Ledige og virksomhed

 Lønadministration

 Moms - generelt

 Momsopgørelse

 Regnskabspligt

 Regnskabsprogram

 Revisor

 Tilladelser ved start

        Udskriv
Vi har samlet forskellige regnskabsprogram som passer til den mindre virksomhed. Et regnskabsprogram skal være enkelt og fungere. Du skal kunne vokse med et regnskabsprogram.

Kriterier for et regnskabsprogram
Væksthus Midtjylland har opstillet nogle kriterier for hvad vi mener er vigtige for den mindre iværksættervirksomhed, når der skal vælges bogføringsprogram:

  • Overskueligt og kun medtager det mest nødvendige
  • Gratis afprøvning her og nu

  • Billig i anskaffelse eller drift

  • Nem forståelig vejledning i brug af programmet

  • Programmet skal kunne downloades

Disse egenskaber gør, at man med en nystartet virksomhed allerede den første dag kan begynde at bogføre og registrere sine aktiviteter på en korrekt måde. Dette vil mindske ´det administrative bøvl´ senere i virksomhedens liv.
- Læs i bogen: Få styr på Bøvlet - om bogføring og regnskab

Vælg mellem disse programmer:

SummaSummarum
Programmet er udviklet af Steen Hjelmstrand, der lever af at sælge og udvikle shareware programmer. Nedenstående link peger til hjemmesiden, hvor du kan downloade bogførings- og regnskabsprogrammet.
Det er et enkelt program, der indeholder det nødvendige og man kan få sin administration op at køre i løbet af få timer. 45 dages gratis prøveperiode.
- Gå til SummaSummarums hjemmeside
- PDF hæftet om brug af SummaSummarum programmet

Winfinans
Winfinans er både lokalt installerede og internetbaserede regnskabs- og ERP/CRM systemer.
Du kan skifte mellem programmerne i takt med dit firma udvikler sig. Dine data følger med.
- Link til Winfinans

WinKAS pro
WinKASpro bliver lavet af frederikshavner firmaet Decom Asp. Udover bogføring og regnskabs har programmet også et udbygget kundekartotek.
Firmaet har en udgave specielt udviklet til organisationer og foreninger.
Har en side med gode referencer om programmet.
- Gå til Decom´s hjemmeside for flere oplysninger

AirBOSS økonomisystemer
Circuit Data har igennem 22 år udviklet en produktserie til virksomhedsstyring i tæt samarbejde med store og små virksomheder inden for mere end 32 forskellige brancher.
De har et basis program til 956 kr. for den lille virksomhed og et stort program med alle faciliteter til 6.900 kr.
- Link til Circuit Data og AirBOSS økonomisystemer

IT Business Light
IT-Business har over 20 år på bagen. Programmet købes gennem en revisor. Du får godt en times indføring i bogføringens mysterier med revisor og første år med programmet er gratis. Derefter koster det omkring 1.600 kr om året.
- Læs mere om IT-Business Light

Revilution.dk - et webbaseret administrationssystem
REVILUTION er et web-baserede økonomi- og administrationssystem. Fordelen er, at du altid kan komme i kontakt med dit regnskab, blot du har en internetforbindelse.
Foruden at programmet kan bruges til at bogføre på, er det også udstyret med en online kalender og et mailsystem. Som andre web baserede systemer skal man ved et køb betale en månedlig ydelse for at bruge det.
- Gå til REVILUTION hjemmeside for en gratis 14 dages prøve

E-conomic - et webbaseret regnskabsprogram
Rent regnskabsmæssigt kan E-conomic hvad de andre programmer kan. Det specielle ved dette regnskabsprogram, er at det ligger på en computer ´ude i byen´ som man skal kontakte via interenttet for indtaste bilag eller tjekke ens økonomiske status.
- Link til E-conomics hjemmeside

Saldi - et webbaseret regnskabsprogram
Saldi er et online regnskabsprogram med fuld adgang til hele økonomisystemet for alle - selv de gratis brugere. Du kan let starte som helt lille virksomhed og vokse i takt med flere brugere og større krav til funktionalitet.
- Link til Saldis hjemmeside

Mamut Stellar
Manut Stellar er også et enkelt og brugervenligt program. Det blev i april 2001 testet i magasinet PC World, hvor det vandt testen over to andre programmer.
Man kan gratis få en fuld funktionsdygtig demoversion tilsendt som virker i 45 dage.
- Link til Mamut Stellar hjemmeside

Regnskabsprogram til Macintosh
Næste alle regnskabsprogrammer er udviklet til PC. Det betyder, at der kanopstå problemer, når de afvikles på en Macintosh. Det danske firma Kap Horn laver udelukkende administrative programmer til Macintosh. De har bl.a. udviklet regnskabsprogrammet KH-Jonna, der er beregnet til den lille virksomhed.
- Gå til Kap Horns hjemmeside

E-moms - Online regnskabsprogram
E-moms er et online regnskabsprogram der igennem et brugervenligt design minimerer regnskabsbyrden for iværksættere og mindre virksomheder.
- Gå til E-moms hjemmeside

WinKompas
WinKompas er let tilgængelige i overskuelige skærmbilleder. Der er mange funktioner til let og overskuelig indlæsning af data fra løn- og banksystemer.
- Gå til WinKompas hjemmeside

ZimaOffice
ZimaOffice er en online kontorpakke, som bl.a. indeholder et komplet online regnskabsprogram, tilpasset såvel PC som Macintosh, med salg, ordrestyring, indkøb og e-faktura.Programmet kan prøves gratis i 30 dage.
- Gå til ZimaOffice hjemmeside

Simpelt Regnskab
Simpelt Regnskab er et online regnskabs-program beregnet til enkeltmandsvirksomheder. Det er nemt at oprette fakturaer og indtaste udgifter
- Gå til Simpelt Regnskab hjemmeside

Web-Regnskab
Web-Regnskab er et Online Regnskabsprogram, der kan tilgås fra en hvilken som helst computer. Dette betyder også at du ikke behøver have besvær med at installere noget software på din computer.
- Gå til Web-Regnskabs hjemmeside

Billy´s Billing - online regnskabsprogram
Billy´s Billing er et online regnskabsprogram, som forsøger at undgå unødige bogføringstermer mv. for at gøre det nemmere at bogføre. Du kan oprette fakturaer, modtage betalinger, foretage bogføring og regnskab.
- Gå til Billy´s Billing hjemmeside

Thomsen

Sidst opdateret: 29-09-2011

Væksthus Midtjylland