|
Gør virksomheden lovlig
|
Det at føre regnskab er et vigtigt styringsredskab i virksomheden, men det skal også bruges til at opfylde statens regler om regnskabspligt og momsafregning.
Når du driver virksomhed, skal du lave et regnskab, der viser alle de økonomiske aktiviteter, dit firma har haft i løbet af et år.
Regnskabet skal føres regelmæssigt og dokumenteres med bilag (fakturaer, regninger, lønsedler, kontoudtog m.v.).
Bilagene skal gemmes i fem år. Du behøver ikke selv at føre regnskabet, men det er dit ansvar, at det er i orden.
Som et naturligt biprodukt af dette arbejde vil du kunne lave det årlige skatteregnskab og løbende vide, hvad du skal betale i moms.
Overblik For at styre din virksomheds bogføring og regnskab, skal du blot følge nedenstående fem trin.

Årsregnskabet Årsregnskabet og betaling af moms er netop de to ting, SKAT kræver, du skal have styr på. Årsregnskabet skal være ført sådan, at SKAT kan se, hvordan du har beregnet overskuddet i firmaet. Når du har en enkeltmandsvirksomhed, skal du jo betale indkomstskat af dit overskud. Årsregnskabet laves på følgende måde:
Årets salg/omsætning - (minus) alle virksomhedens udgifter = Virksomhedens overskud, som er lig med din løn.
Selskaber skal også betale skat, men den udregnes på en anden måde.
Moms Det første år som virksomhedsejer vil du hvert kvartal modtage et girokort, hvor du skal skrive, hvor mange penge du har fået ind i moms og hvor meget, du har betalt ud i moms. Differencen mellem de to beløb skal betales til SKAT hvis du har fået mere ind end du har betalt ud. I modsat fald får du udbetalt differencen. Senere aftaler SKAT og du, hvordan momsafregningen skal forfalde fremover.
Hvem skal gøre det Er du i stand til at styre de forskellige økonomiske rutiner, vil du have løst de fleste af dine administrative forpligtelser. Du behøver ikke selv at lave bogføring m.v. Mange får en revisor til at gøre arbejdet, andre en freelance bogholder eller man får et erhvervsservicefirma til at stå for det.
Thomsen
- Læs om bogen Få styr på bøvlet - om bogføring og
- Download et bogførings og regnskabs program
- Basic Accountancy - how to take care of your money
|
 |