|
De gode råd
|
Der er flere forskellige personer og instanser i det offentlige system, som kan hjælpe med at løse nogle af de udfordringer, man står i som iværksætter.
Personlig iværksættervejledning Den hjælp den danske stat giver til iværksættere og virksomheder starter på dit kommunale erhvervsråd/center. De kan tage en snak med dig om din virksomhed og lede dig videre til de andre relevante aktører. Ring 70 15 16 18 eller gå til hjemmesiden StartVaekst.dk for finde link til de kommunale erhvervsråd/center.
Fem Væksthuse Har du ambitioner om at indtage nye markeder, udvikle nye produkter, øge din medarbejderstab og indtjening, så sætter fem regionale væksthuse deres ekspertise ind på at yde dig målrettet og uvildig problemafklaring. De har også adgang til og viden om andre aktører, der kan hjælpe dig videre. Klik ind på din region på StartVaekst.dk
Innovationsmiljøer Har du en ide til et nyt højteknologisk produkt eller en ny serviceydelse, har innovationsmiljøerne mulighed for at investere i den teknologiske og kommercielle udvikling af din idé. Der kan investeres op til 1.300.000 kr. i udviklingen af dit produkt.
Der er otte forskellige såkaldte innovationsmiljøer, der alle er medfinansieret af Erhvervs- og Boligstyrelsen. De har hver især deres egen profil og tilbyder også andre ydelser end blot det at investere i en innovativ idé
- Find adresser på Erhvervsråd/centre
- Fem regionale væksthuse
- Adresser på Innovationsmiljøer
|
 |