|
Markedsføring og salg
|
Har man en butik eller en restaurant, er der forskellige tiltag, man kan bruge for at sælge mest muligt.
Noget af det mest karakteristiske ved en forretning eller en restaurant er at det er nødvendigt, at der kommer kunder ind gennem døren til forretningen og at de køber noget.
Gode penge at tjene - hvis der er kunder Får man kunderne ind i forretningen og får man dem til at købe noget, er der mulighed for at tjene gode penge ved at drive en butik. Kommer der ingen kunder eller kommer de kun for at "ose", kan man tabe mange penge på en sådan virksomhed. Man skal derfor forsøge at optimere alle de faktorer, der fører til et godt salg:
Placering Enhver restaurant eller forretning skal placeres der, hvor kunderne kommer eller bor. Priser på forretninger afspejler altid det antal forbrugere, der går på fortovet uden for forretningen. Strøget i København er den dyreste placering, mens en fjern sidegade i Køge er ret billig. Nye virksomheder skal altid gå efter den bedste placering, de har mulighed for med de penge, der er til rådighed.
Den bedste placering for en frokostcafé kan godt være i et industriområde med mindre virksomheder uden egen kantine. For en tøjforretning med high class fashion kan den bedste placering måske være midt i beboelsesområder med mange velstående kvinder og mænd.
Få kunder ind i butikken En god placering er ikke ensbetydende med at kunderne kommer ind i forretningen eller restauranten. Det er vigtigt, at butikken udstråler åbenhed og umiddelbart ser ud, som om den kan opfylde nogle behov hos forbrugeren. Man kan for eksempel: - Have butiksdøren til at stå åben
- Have små øer med varer foran forretningen
- Have ordentligt lys i forretningen, så kunderne kan se, at den er åben
- Placere mannequiner så det ser ud som om, der er et par kunder i forretningen
- Udstille indbydende billeder af de retter, der kan købes i restauranten
- Reklamere med dagens tilbud
- Sætte annoncer i lokalavisen
- Have egen internetside
Sælg i butikken De fleste forbrugere bliver positivt overrasket når de kommer til en forretning, hvor man får en god betjening. Har man sin egen forretning eller restaurant, bør det være muligt altid at overraske sine kunder positivt. Kurt Bakman, der lever af at undervise butikspersonale, siger, at den store forskel ligger i om man er "ekspedient" eller "sælger".- En ekspedient er en person, der passivt overlader til kunden at bedømme og vælge varer
- En sælger er en person, der viser interesse og opmærksomhed for kunden. Stiller spørgsmål for at få viden om kundens behov og ønsker.
Ud fra denne viden forsøger sælgeren at vejlede og påvirke kunden til at købe - købe det rigtige og måske købe mere end kunden umiddelbart havde tænkt sig. Eftersalg Det bedste salgsmedie, man kan få, er en kunde der er tilfreds og som fortæller andre om ens restaurant eller forretning. For at det kan ske, skal kunden have en oplevelse af at få mere end han eller hun forventede. Blot det at blive betjent af en "sælger" er mere end forventet. Men også det at give kundens barn en is eller at give kaffe efter måltidet er med til gøre oplevelsen bedre for kunden.
Er det muligt at få kundens adresse, kan man evt. sende e-mail eller brev, når man har noget nyt at præsentere. Her er det også godt at have et visitkort og en web adresse, så det er nemt for kunden at give oplevelsen videre til andre.
OBS Som kunde forventer man, at den vare man køber er i orden og perfekt. Det er altså ikke produktet eller varen, du skal bruge tid på at forbedre for at skaffe et større salg. Thomsen
- Find erhvervslokaler
- Læs mere om markedsføring
|
 |