Forside       |       Om 100svar.dk       |       Kontakt       |        

                           

Love ved ansættelse

Ansatte

 Afskedigelse

 Ansættelseskontrakt

 Forsikring af ansatte

 Funktionær

 Love ved ansættelse

 Lønadministration

 Lønmodtager

 Lønsystemer

 Udtalelse - anbefaling

- English version         Udskriv
Flere danske love regulerer specielle sider af et ansættelsesforhold. Love, man som arbejdsgiver ikke kan fravige.

Der er f.eks.tale om:

  • Arbejdsmiljøloven
  • Ferieloven
  • Ligebehandlingsloven
  • Lov om børnepasningsorlov
  • Sygedagpengeloven.
Arbejdsmiljøloven
I Arbejdsmiljøloven er der opstillet regler for, hvordan der sikres et sundt og sikkert arbejdsmiljø på virksomhederne.

Ferieloven
Ifølge Ferieloven har alle ansatte ret til ferie. En ansat optjener 2,08
feriedag for hver måned, den pågældende arbejder. Dette bliver til
fem ugers ferie (25 dage) om året. Optjeningsåret følger kalenderåret.
Ferien skal holdes i det år, der går fra 1. maj til 30. april (ferieåret), og som følger efter optjeningsåret.

Har en virksomhed ansat funktionærer, vil de have ret til løn under ferie samt et ferietillæg på 1% af bruttolønnen i optjeningsåret.
Timelønnede vil have ret til en feriegodtgørelse på 12½% af bruttolønnen i optjeningsåret.

Ligebehandlingsloven
Når en virksomhed søger personale, skal annonceringen ifølge
Ligebehandlingsloven være kønsneutral. Det klares ved at skrive m/k efter en stillingsbetegnelse.
Ved selve ansættelsen, en forflyttelse, forfremmelse, afskedigelse m.m. skal mænd og kvinder ifølge samme lov behandles ens.

Børnepasningsorlov
Ansatte har ifølge ´Lov om Børnepasningsorlov´ ret til at tage orlov (retsbaseret orlov) til pasning af egne børn i alderen 0-8 år i en sammenhængende periode på mindst otte og højst 13 uger.
Ansøgning om orlov skal den ansatte indgive til AF, der træffer afgørelse om bevilling af den.

Funktionærer har krav på fuld løn under deres sygdom, da sygdom ifølge Funktionærloven er lovligt forfald. Dette gælder også for nogle overenskomstansatte.

Sygedagpengeloven
Timelønnede vil derimod have krav på sygedagpenge, når de er syge. En virksomhed skal dog kun betale sygedagpenge til en ansat, hvis den pågældende har været ansat i virksomheden i de sidste otte uger før
fraværet og i den periode har været beskæftiget i mindst 74 timer.
Perioden, der skal betales sygedagpenge i, er to uger regnet fra første hele fraværsdag.

Simonsen

Læs evt: Ansatte, Forlaget Thomson, 2007

- Køb bogen: Ansatte - Forlaget Thomson
- AnsættelsesCirklen - fra stillingsannoce til anbefaling

Sidst opdateret: 02-09-2009

Væksthus Midtjylland