Forside       |       Om 100svar.dk       |       Kontakt       |        

                           

Lønsystemer

Ansatte

 Afskedigelse

 Ansættelseskontrakt

 Forsikring af ansatte

 Funktionær

 Love ved ansættelse

 Lønadministration

 Lønmodtager

 Lønsystemer

 Udtalelse - anbefaling

- English version         Udskriv
Det er ikke nogen nem sag at lave lønadministration. Reglerne er indviklede, og skal overholdes nøje, også selv om man kun har en enkelt medarbejder.

Der findes flere forskellige hjælpemidler til at lette lønadministrationen. Grunden til, at der findes flere muligheder, kan lidt negativt formuleres sådan, at ingen af mulighederne er ideelle under alle forudsætninger.

Dataløn
DataLøn er udviklet specielt til små og mellemstore virksomheder.Du skal blot indberette dine stamdata og eventuelle overarbejdstimer, så sørger firmaet bag Dataløn for det praktiske såsom lønberegning, lønudbetaling, feriepenge, indberetning til ATP mv..

Du kan få flere informationer om Dataløn på www.multidata.dk

Danløn
Danløn er et webbaseret lønsystem, så for at bruge det skal du have en computer med internetforbindelse. Computeren skal helst have en bredbåndsforbindelse, ellers går det hele lidt langsomt.

Det kræver et par papirformularer at komme igang, men når først det kører, så kører det efter undertegnedes mening rigtig godt. Danløn er meget billigere at bruge end Dataløn, der er intet startgebyr, og det er meget mere fleksibelt at arbejde med. I lighed med Dataløn kan Danløn selv sørge for at afregne A-skat, ATP m.v.

Du kan få flere informationer om Danløn på www.danlon.dk.

Letløn
SKAT tilbyder en service, der hedder ”LetLøn”. Der er dog ikke tale om et egentligt lønsystem, mere om en grænseflade til f.eks. PC-baserede lønsystemer, der letter afregning af A-skat m.v. gennem disse. Letløn er webbaseret.

Strengt taget kan man godt lave løn til en medarbejder eller to gennem Letløn, uden at disponere over andre lønsystemer. Den største fordel ved Letløn er dog, at systemet er gratis at bruge, idet det er mere omstændeligt at arbejde med end f.eks. Danløn.

Du kan få flere informationer om LetLøn på www.SKAT.dk.

Vil du klare det selv?
Du kan få et lønadministrationsprogram til din egen computer. Sådanne programmer har i høj grad deres berettigelse i virksomheder, der er store nok til at have en egentlig kontorfunktion.

Man kan hos boghandleren eller i kontormonteringen købe blanketter, der rigtigt udfyldt kan være en stor hjælp for lønadministrationen. Men man skal sørge for alt selv, intet går af sig selv.

Hvis man på én gang kender teknikken med at opbygge modeller i regneark og kender de vigtigste regler omkring lønberegning, kan man lave et regneark, der automatisk beregner skattetræk, nettoløn, feriepenge etc. Men i lighed med blanketløsningen gælder det også her, at man selv skal sørge for afregning af både løn, A-skat, ATP og feriepenge, samt for de årlige oplysninger til skattevæsenet.

Kan man betale sig fra det?
Nogle revisorer (og bogføringsbureauer) tilbyder i forskelligt omfang at hjælpe deres kunder med lønservice på linie med bogføringsservice.

Dette kan være en god løsning, hvor der kun er få månedslønnede medarbejdere, bl.a. fordi man herved kan sikre sig, at lønadministrationen hænger overordnet sammen med bogføringen for virksomheden. Skal der udbetales 14-dages løn, er denne løsning normalt ikke hensigtsmæssig.

Hvis dit firma er stort nok til, at du skal til at ansætte medarbejdere, så har du sikkert allerede løbende kontakt med en revisor. Tag en snak med ham eller hende om hvad der er den rigtige løsning for dig. Du kan eventuelt bruge en udskrift af denne side som oplæg til en diskussion herom.

Peter Rose

- Læs mere om Dataløn
- Læs mere om DanLøn
- Læs mere om LetLøn
- Læs om TrueLink

Sidst opdateret: 15-04-2008

Væksthus Midtjylland