|
Administration
|
Hvis din virksomhed er nået dertil, hvor du skal have én eller flere lønnede medarbejdere, så skal du i forbindelse med administration af lønnen overholde nogle spilleregler, som det offentlige har fastsat.
Du vil erfare, at udbetaling af løn til medarbejdere er den mest komplicerede administrative ting, en mindre virksomhed kommer ud for. Derfor køber de fleste sig fra denne opgave.
Registreres som arbejdsgiver Så snart du har ansat en person og inden du første gang udbetaler løn, skal du registreres som arbejdsgiver. Det bliver du ved at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen på www.webreg.dk, på samme måde som da du i sin tid blev momsregistreret. Arbejdsgiverregistreringen er et tillæg til virksomhedens momsregistrering og sker på den samme blanket. Tilmelding til 2 sker samtidig på den samme blanket.
Du har pligt til på eget initiativ at tilmelde dig som arbejdsgiver hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i god tid inden første lønudbetaling.
Hvis du selv vil administrere udbetalingen af løn, skal du være sikker på, at du kan holde styr på følgende og månedlig indberette på E-indkomst hos SKAT:
ATP I de fleste tilfælde skal der ud af lønnen trækkes et ATP-bidrag (ATP står for Arbejdsmarkedets Tillægspension). Medarbejderens bidrag udgør for heltidsansatte månedslønnede kr. 90 pr. måned, for deltidsansatte et variabelt beløb.
For hver krone, medarbejderen efter disse regler skal trækkes i løn, skal arbejdsgiveren selv bidrage med det dobbelte. Det betyder med andre ord, at du for hver heltidsansatte medarbejder selv som arbejdsgiver skal betale kr. 180 til ATP (2011 tal)
Arbejdsgiveren skal indbetale den samlede ATP til ”ATP-huset” ca. to uger efter udgangen af hvert kvartal, altså fire gange årligt.
AM-bidrag Efter fradrag af ATP, men inden udbetaling af lønnen til din(e) ansatte, skal du beregne AM-bidrag samt A-skat. Disse beløb skal også trækkes fra lønnen, inden du udbetaler den til medarbejderen.
Forkortelsen ”AM-bidrag” står for ”Arbejdsmarkedsbidrag” A-skat A-skat beregnes i modsætning til AM-bidrag individuelt for hver medarbejder på grundlag af dennes skattekort. A-skatten beregnes af lønnen efter fradrag af ATP, AM- bidrag.
Udover beregning af AM-bidrag samt A-skat af lønnen skal du tillige hver måned beregne de samme bidrag og skatter af de feriepenge, der kan beregnes af månedens løn. Bidrag og skat af optjente feriepenge skal løbende indbetales til SKAT sammen med bidrag og skat af løn.
A-skat m.v. skal betales til SKAT ti dage efter udløbet af den måned, lønnen udbetales for. Større virksomheder skal betale hurtigere, nemlig på sidste dag i udbetalingsmåneden.
Feriepenge Hvis din(e) medarbejder(e) er fastansat og har ferie med løn, behøver du normalt ikke at beregne feriepenge. Kun hvis medarbejderen fratræder, skal feriepengene og skatten heraf beregnes. Tilgængæld skal der beregnes et ferietillæg på 1,5 %
Hvis du derimod beskæftiger timelønnede medarbejdere, skal feriepengene beregnes løbende. Efter udgangen af hvert kvartal skal kvartalets feriepenge (efter fradrag af A-skat m.v.) normalt indbetales til ”FerieKonto”. Er du medlem af en arbejdsgiverorganisation, kan du i visse tilfælde få tilladelse til at vente med at indbetale feriepengene, til lønmodtageren skal have pengene udbetalt.
Feriepengene udgør 12,5% af den udbetalte løn (før skat).
Andre forhold De ovenfor beskrevne forhold gælder stort set alle virksomheder, der har én eller flere ansatte. Herudover kan du komme ud for at skulle beskæftige dig med en række andre ting vedrørende lønadministrationen. Som eksempler kan nævnes: - Syge- og barselsdagpenge
- Tilbageholdelse i lønnen (såfremt én af dine medarbejdere har forfalden gæld til det offentlige)
- Søgne-helligdagsbetaling (indgår i visse overenskomster)
- Pensionsordninger
- Akkord- og bonusordninger
- Kørsels- og rejsegodtgørelse
- Visse faggrupper kan bl.a. gennem overenskomster have særlige vilkår
Reglerne for disse og andre særlige forhold vil vi ikke komme nærmere ind på her.
Oplysninger til skattevæsenet Senest ca. tre uger efter nytår skal du på særlige formularer (eller ved elektronisk indberetning) meddele skattevæsenet, hvad du i det foregående år har udbetalt i løn til hver enkelt medarbejdere, samt hvilke beløb du har tilbageholdt i A-skat m.v.
Hvordan du kan beregne lønnen - eller få andre til det, kan du læse mere om i "Lønsystemer".
Læs evt: Ansatte, Forlaget Thomson, 2007
Rose
- Læs om Lønsystemer
- Læs mere om ATP
- Registrer at du har ansatte
- Oplysninger om afregning feriepenge
- Køb bogen Ansatte, Forlaget Thomson
|
 |