|
Finansiering
|
Det er vigtigt at kunne forudsige, hvor mange penge man har brug for at arbejde med i sin virksomhed. Mangler man kapital for at fuldføre sine planer, kan det betyde, at virksomheden dør.
Virksomheden ophører uden likviditet En væsentligste årsag til nye virksomheders hurtige ophør er mangel på likviditet. Der kan naturligvis være mange årsager til, at virksomheden fattes penge. Én af årsagerne kan være, at iværksætteren ikke fra starten har fået penge nok til at dække de reelle økonomiske behov, der opstod, efter at virksomheden var etableret.
Dette problem kan imødegåes ved at sikre, at virksomheden bliver tilført de midler, der nøjagtig svarer til behovet.
To årsager De to væsentligste årsager til at nye virksomheder bliver ”underkapitaliseret” er:
- At iværksætteren fra starten har prøvet at spare eller begrænse sine udgifter
- At det aktuelle salg er længere om at slå igennem, end det var forventet, og iværksætteren kommer i likviditetsproblemer som følge af manglende indtægter.
1. Sparet for meget Med hensyn til at begrænse og/eller spare på udgifter kan det som udgangspunkt ikke anbefales, da besparelserne begrænser virksomhedens virkemidler og evne til at udvikle sig. Kalkulér derfor med de omkostninger, der er nødvendige for at føre idéen ud i livet, og lad være med at rejse tvivl om nødvendigheden af de planlagte omkostninger.
2. Manglende salg Det viser sig ofte, at det tager længere tid end forventet at få virksomheden i gang. Som iværksætter skal du først til at profilere dig, gøre opmærksom på din eksistens og kompetencer, overbevise kunder om dit værd m.m.
Dette tager tid, ofte LANG tid.
Derfor er det vigtigt, at du har kapital til at stå den første måske svære og økonomisk træge periode igennem. Du kan evt. i dine budgetter tage højde for denne ”indtrængningsfase” ved at budgettere pessimistisk, eller du kan lave et ”worst-case-scenario”. Dette har til formål at identificere den værst tænkelige situation for din virksomhed (intet eller mindre salg i forhold til det forventede) og prøve at beregne, hvad en sådan situation vil koste dig.
Tilfør den nødvendige kapital Essensen i finansiering af en virksomhedsetablering er, at du får tilført din virksomhed den kapital,du har behov for. Dermed får du mulighed for at disponere/handle, så du kan imødegå uforudsete hændelser uden den konsekvens, at det hæmmer din virksomheds drift og udvikling.
Andersen
- Download regneark til at lave et likviditetsbudget i
- Finansiering af vækst
- More on Cash flow
|
 |