|
Regnskab
|
I princippet kan enhver omkostning, "der er afholdt med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten", medregnes ved opgørelse af nettoindtægten fra virksomheden.
Regnskabet
De fleste af virksomhedens udgifter skal modregnes i virksomhedens indtægter, inden man skal beregne skat af virksomhedens overskud. Det vil sige:
+ Indtægt
-- Udgifter
= Resultat (indehaverens løn)
Tre områder med tvivl
Normalt er der ikke tvivl om, hvorvidt en given udgift (omkostning) har forbindelse med virksomheden, men helt enkelt er det alligevel ikke. Tre områder giver mange spørgsmål: - Tvivl opstår først og fremmest, hvor en udgift både vedrører virksomheden og har karakter af en privat udgift.
- Endvidere er der en lang række udgifter, der ikke skattemæssigt kan trækkes på én gang, men i stedet skal trækkes fra over en årrække (afskrivninger).
- Endelig er der enkelte udgiftsarter, som utvivlsomt er virksomhedsudgifter, men som alligevel ikke kan trækkes fra.
1. Er det en privat udgift eller en virksomhedsudgift?
Som eksempler på udgifter, som man kan være i tvivl om, kan nævnes biludgifter, telefon, beklædning, husleje og rejseudgifter.
Biludgifter
Mange iværksættere kommer i den situation, at de har en privat bil, som de begynder at bruge i virksomhedens tjeneste, samtidig med at de fortsat benytter den som privat bil. Man har i dette tilfælde lov til at medregne en del af bilens udgift som driftsudgift i sit skatteregnskab. Det kan gøres på flere måder:
Den mest benyttede metode er at føre en eller anden form for journal (kørebog eller lignende), der viser den erhvervsmæssige kørsel. Herefter kan man så at sige få kørselsgodtgørelse af sig selv. Man får ikke beløbet udbetalt "fra den ene lomme til den anden", men kan medregne en beregnet kørselsgodtgørelse som driftsudgift.
Kilometersatsen (år 2007) er 3,35 kr. for de første 20.000 km pr. år, for eventuelle overskydende km er satsen 1,78 kr. Det er en forudsætning, at alle udgifter ved bilen afholdes af den private kasse, man kan altså ikke både hæve kørselsgodtgørelse og trække benzinen fra som driftsudgift.
Man har i princippet lov til at opgøre antallet af kilometer skønsmæssigt. For en nystartet iværksætter, der måske har meget kørsel, der ikke direkte fører til indtægter (f.eks. kundeopsøgende arbejde), kan det imidlertid være svært at sandsynliggøre den erhvervsmæssige kørsel uden en eller anden form for registrering af de enkelte køreture.
Et alternativ til kilometersatserne er at opgøre de samlede udgifter ved bilen og så lave en procentvis fordeling mellem privat og erhvervsmæssig kørsel. Erfaringsmæssigt kan denne metode dog kun anbefales ved store biler eller for biler, der af andre årsager er dyre i drift. For almindelige mellemklassebiler er kilometersatserne i praksis fuldt dækkende.
Telefon
Den nystartede virksomhedsejer benytter typisk sin private telefon til virksomheden, især hvis virksomheden drives helt eller delvist fra hjemmet.
Selv om man på grund af virksomheden måske opretter én eller evt. flere ekstra telefonlinier og internetabonnement og samtidig opretholder sin hidtidige telefon som privat, skal man ikke skelne mellem privat telefon og firmatelefon i regnskabet. I stedet bogfører man samtlige telefonudgifter som virksomhedsudgifter, også den private telefon. Som en slags betaling for private telefonsamtaler skal man så medregne et årligt beløb i skatteregnskabet og i øvrigt også i momsregnskabet.
Beløbet er (år 2003) 3.000 kr. inkl. moms og abonnement. Beløbet gælder som hovedregel uanset den faktiske udgift til private telefonsamtaler.
Denne tolkning er ikke helt i overensstemmelse med gældende regler, men den følges af langt hovedparten af skattefolkene i kommunerne.
For at finde den korrekte fortolkning gå til: www.skat.dk + Rådgivere + Love og regler + Cirkulærer fra Told og Skattestyrelsen: Tss 2002-40.
Beklædning
Beklædningsudgifter er normalt private udgifter.
Der skal en hel del til, for at skattevæsenet anerkender udgifter til beklædning som driftsudgifter. Forudsætningen herfor er, at der utvivlsomt er tale om arbejdsbeklædning, der ikke bliver benyttet privat, f.eks. lægens kittel, fiskerens overlevelsesdragt eller smedens svejseforklæde.
Almindeligt "pænt tøj" til arbejdsbrug kan ikke medregnes som driftsudgift. I nogle tilfælde kan udgiften hertil dog muligvis anerkendes, såfremt der er et synligt firmalogo på tøjet, f.eks. i anledning af virksomhedens deltagelse på en udstilling.
Husleje
Mens praksis for lønmodtageres fradrag for arbejdsværelse i hjemmet er ekstremt restriktiv, så er der tilsyneladende lidt videre rammer for selvstændige, der driver virksomhed med udgangspunkt i hjemmet. Forklaringen er, at mens arbejdsværelset for lønmodtageren supplerer en arbejdsplads på arbejdsgiverens kontor, så er arbejdsværelset for den selvstændige normalt de eneste fysiske rammer, virksomheden har.
Under forudsætning af, at der rent faktisk er en omsætning i virksomheden, der svarer til en fuldtidsbeskæftiget indehaver af virksomheden, anerkendes det derfor i almindelighed, at en mindre del af boligen er erhvervsmæssig, svarende til den del af boligarealet, der benyttes erhvervsmæssigt.
Maksimum for denne erhvervsmæssige andel af boligen er 25%, med mindre vurderingsmyndighederne har fordelt ejendomsværdien på en erhvervsdel og en privat del. Dette vil normalt kun være tilfældet for boliger i tilknytning til industribygninger samt for stuehuse ved landbrugsejendomme.
Betydningen af en sådan erhvervsmæssig andel af en privat bolig er forskellig, alt efter om man bor til leje eller i ejerbolig.
Bor man til leje, kan en andel af huslejen inkl. el og varme simpelthen medregnes som driftsudgift. Ejer man sin egen bolig, har man som bekendt ingen egentlig husleje. I stedet betaler man ydelser på forskellige lån, men fradragsværdien af disse ændres ikke ved, at boligen benyttes erhvervsmæssigt i et eller andet omfang. Tilbage er et fradrag for en andel af den private udgift til el og varme, samt en forholdsmæssig reduktion af den såkaldte ejendomsværdiskat.
Rejseudgifter
Udgifter til rejser er naturlige driftsudgifter for virksomheden, forudsat de pågældende rejseudgifter er begrundet i virksomhedens forhold og ikke dækker over private udgifter. Hvorvidt man rejser med tog, fly eller i egen bil, blander skattevæsenet sig ikke i. Det samme gælder fortæring undervejs.
2. Afskrivninger
Køber man biler, større maskiner eller eventuelt fast ejendom til sin virksomhed, kan udgiften ikke medregnes som driftsudgift på én gang, men må i stedet fordeles over en årrække. Det kaldes at afskrive udgiften.
Der gælder en lang række komplicerede regler for dette. Her skal alene refereres de vigtigste.
Driftsmidler
Såfremt anskaffelsesudgiften for et "driftsmiddel" (en maskine, f.eks. en computer) udgør under 11.600 kr. pr. enhed (år 2007), kan man medregne købsprisen som driftsudgift på én gang i købsåret. Overstiger udgiften beløbsgrænsen, må man nøjes med at medregne 25% af udgiften i købsåret, næste år 25% af resten osv.
Der gælder den kryptiske tilføjelse til reglerne, at "driftsmidler, der er beregnet til at fungere sammen, betragtes som én enhed". Det betyder formentlig, at f.eks. en printer, der er forbundet med en computer, beløbsmæssigt skal regnes som en del af computeren. Den nøjagtige fortolkning af denne regel må man i praksis overlade til de højere magter. Det er der nemlig ingen fagfolk, der kan svare præcist og entydigt på.
Bygninger
Afskrivning på bygninger er et kapitel for sig. I nogle tilfælde (typisk butiks- og produktions-bygninger) kan de afskrives med 5% af anskaffelsessummen pr. år, mens f.eks. kontor- og boligejendomme slet ikke kan afskrives. Det betyder, at køber man en kontorejendom, giver det normalt ingen rabat på skatten, bortset fra rentefradraget.
3. Udgifter, der ikke kan trækkes fra
Som nævnt i indledningen findes der enkelte udgiftsarter, som utvivlsomt er virksomhedsudgifter, men som alligevel ikke kan trækkes fra. Nogle eksempler:
Låneomkostninger
Omkostninger ved etablering af et lån i banken, eller i en kreditforening. Uanset at lånet helt og aldeles vedrører virksomheden, kan omkostningerne ved det ikke trækkes fra i skatteregnskabet.
Etableringsudgifter
Visse udgifter, der kan karakteriseres som "etableringsudgifter" i modsætning til "driftsudgifter", kan også give problemer, når man skal lave sit skatteregnskab. Man skelner mellem på den ene side udgifter til etablering af en ny virksomhed (ingen fradrag) og på den anden side udgifter til udvidelse af en eksisterende virksomhed (fradrag).
Nemt er det ikke, for visse typer etableringsudgifter, f.eks. advokat og revisor, kan alligevel trækkes fra.
Repræsentation
Begrebet dækker over gaver til kunder, bespisning af kunder, men derimod ikke udgifter til personalepleje (f.eks. firmafesten), ej heller hvis man f.eks. selv på en rejse spiser på en restaurant.
Såfremt en udgift falder ind under begrebet repræsentation, kan 25% af udgiften trækkes fra i skatteregnskabet.
Kursusudgifter
Udgifter til vedligeholdelse af en eksisterende uddannelse er fradragsberettiget, men udgifter til at erhverve en ny uddannelse er ikke. Der kan også ind imellem opstå tvivl om, hvorvidt et eller andet kursus har en tilstrækkelig klar tilknytning til virksomheden, og kursusudgifter giver derfor jævnligt anledning til problemer i skatteregnskabet.
Rose
- Vejledning fra SKAT
- Samling af skatteregler
- Anette Sands gode blog om moms, regnskab mv.
|
 |